Velkommen til Nordfalsters Frimærkeklub [ Information ] [ Program ] [ Byttedag ]
Stiftet 23. feb. 1942
Man kan samle frimærker på mange måder, men medlemsskab i en frimærkeklub under-støtter muligheder, som bedre udfoldes, når man dyrker sin hobby i fællesskab med andre samlere. På denne måde kan man udveksle personlige oplevelser, erfaringer, viden og råd.
Det er dejligt, når man beskæftiger sig med noget, man synes godt om. Og uanset hvor-dan man samler, får man som medlem af en frimærkeklub mulighed for at dele sin samlerglæde med andre.
Som medlem af Nordfalsters Frimærkeklub er man også medlem af Danmarks Filatelist Forbund [ DFF ], hvortil også knytter sig fordele for det enkelte medlem ved køb og salg af frimærkemateriale.
Såvel DFF som flere klubber har medlemsbaserede anvisningssalg med meget små om-kostninger, som kommer såvel køber som sælger til gode. I disse salg finder man, som samler, ofte et rigt varieret udbud til meget rimelige priser.
Klubben har tradition for at afholde et udstillingsarrangement hvert 5. år til markering af klubbens jubilæer.
Flere gange om året arrangeres der rundt om i landet udstillinger med bedømmelse, hvor medlemmer, som har lyst, kan få samlingen bedømt af en erfaren dommer.
Som sagt er der mange måder at samle frimærker på.
Måske - samler du:
* Generelt på mange lande.
* Går du lidt dybere og meget indgående med nogle få områder.
* Opbygger du en samling med meget specialiseret materiale.
* Går du efter et motiv eller et tema.
* Samler du på posthistorie.
* Materiale til en hjemstavnsamling.
* Vil du gerne udstille i åben klasse genren.
* Vil du udstille "1 ramme" samlinger.
* Eller "400 mærker" samlinger.
I Nordfalsters Frimærkeklub kan du bruge de muligheder, der er på ovennævnte områder.
Der er også mulighed for at være med i den gebyrfri dubletcirkulation, hvor udvalgshæfter kommer rundt til deltagende medlemmer, og hvorfra man kan udtage de mærker, man ønsker at erhverve til sin samling.
Klubben råder tillige over et pænt bibliotek, så medlemmerne kan låne tidsskrifter, håndbøger og kataloger. Desuden har klubben en elektrisk vandmærkesøger, en elektronisk takkemåler, og en tørrepresse samt et par analyselamper. Alt kan lånes med hjem mellem to møder. Som medlem har man også adgang til at låne litteratur i DFF's biblioteker.
Formand: Gunnar V. Huge – tlf. 54 43 47 02
Kasserer: Ejnar Kulle - tlf. 29 71 64 05
© 2008 |